Dystoni, spasticitet og anden neurologi
SPECIALLÆGEKLINIK I HERLEV SUNDHEDSHUS
Vi tilbyder udredning og behandling af en række neurologiske sygdomme – med særlig erfaring i spasticitet og dystoni. Klinikken drives af speciallæge i neurologi Michael Møller, som har mange års erfaring fra hospitalssektoren.
Ventetider
Efterspørgslen på neurologiske vurderinger er stor. Ventetiden her i klinikken er længere end i de fleste andre neurologiske klinikker.
• For ikke-hastende henvisninger er ventetiden aktuelt ca. 7 måneder.
• Når kalenderen tillader det (fx ved afbud), kan patienter, hvor behandling kan gøre en væsentlig forskel, få tilbudt en tidligere tid.
• Det kan f.eks. være patienter med symptomer på parkinson, svær migræne, trigeminusneuralgi, Hortons hovedpine, spasticitet eller dystoni. Dette er kun eksempler – det er ikke en garanti for fremskyndelse.
• Patienter uden sandsynlig neurologisk sygdom, eller som allerede er grundigt undersøgt uden fund, prioriteres normalt ikke.
Målet er, at de mest syge og de patienter, hvor behandling tænkes at gøre den største forskel, kommer til først, når der opstår plads.
Ønsker du en hurtigere tid, kan du søge en af de andre neurologiske speciallægeklinikker, hvor ventetiden er kortere.
Botox-behandling – spasticitet, dystoni og kæbespændinger
Vi har stor erfaring med behandling med botulinumtoksin (Botox®), som kan dæmpe ufrivillig muskelaktivitet, lindre smerter og forbedre funktionen.
• Spasticitet: Tidlig behandling kan forebygge kontrakturer og varige skader.
• Dystoni og hemifaciale spasmer: Botulinumtoksin er standardbehandling.
For henvisende læger
Klinikken modtager mange henvisninger, og det er vigtigt at differentiere.
• Patienter, som ud fra henvisningen fremstår syge, og hvor der er udsigt til behandling, vil i højere grad blive prioriteret, når der opstår plads.
• Patienter uden oplagt neurologisk sygdom eller hvor der er ringe chancer for behandlingsmuligheder fremskyndes normalt ikke.
Har du en konkret patient, der efter din vurdering bør prioriteres, er du velkommen til at kontakte klinikken telefonisk for kort faglig drøftelse.
Henvisning ved spasticitet og dystoni
Patienter med spasticitet eller dystoni kan henvises direkte fra egen læge til Klinik for dystoni, spasticitet og anden neurologi, hvis de har bopæl i Region Hovedstaden.
For patienter bosiddende i andre regioner gælder det, at henvisningen som udgangspunkt går til det lokale sygehus. Patienter med dystoni kan dog, hvis sygehuset ikke kan tilbyde behandling inden for de gældende tidsgarantier, benytte det udvidede frie sygehusvalg og blive omvisiteret her til klinikken.
Det udvidede frie sygehusvalg gælder desværre ikke patienter med spasticitet. Danske Regioner har ikke ønsket at ligestille patienter med dystoni og spasticitet, når det gælder adgang til behandling. Region Hovedstaden har dog sikret, at patienter med spasticitet i regionen kan få behandling uden lang ventetid, mens ventetiden i resten af landet ofte er flere år.
For hospitalerne - undervisning
Michael Møller tilbyder undervisning i ultralydsvejledt Botox-behandling ved neurologiske lidelser for hospitalsafdelinger. Da kalenderen ofte er booket flere måneder frem, anbefales det at planlægge i god tid.
Kontakt klinikken for at høre nærmere om mulighederne.
Praktisk information
• Klinikken ligger i Herlev Sundhedshus, med gode parkeringsmuligheder og let adgang med offentlig transport.
• Åbningstider:
- Mandag: 07:20 – 15:00
- Tirsdag: 07:20 – 15:00
- Onsdag: 07:20 – 15:00
- Torsdag: 07:20 – 15:00
- Sidste mandag og tirsdag i måneden er der åbent til kl. 18.
• Du kan på forhånd downloade og udfylde vores oplysningsskema og samtykkeerklæring. Skemaet findes også i venteværelset.
Mail: info@neurolog.nu
- Ønsker du at melde afbud, eller har andre informationer til klinikken udenfor klinikkens telefontid, kan du skrive en mail til info@neurolog.nu - Bemærk at det er ikke en sikker mail, så der bør ikke fremgå personfølsomme oplysninger såsom CPR-nummer.
Klinikken ligger i Herlev Sundhedshus. Tæt på busser, letbane og S-tog.
Foto inde fra Herlev Sundhedshus med trafikken på Herlev Ringvej i baggrunden.
Michael Møller underviser i ultralydsvejledte injektioner.
Telefontider - 44503222
Åbningstider
På Hyrdeindestien bag Herlev Sundhedshus er der fri parkering.
Se efter skiltet, hvor der stå "KUN FOR KUNDER TIL HERLEV RINGVEJ 2C"
Hvem er vi
Michael Møller
Speciallæge i neurologi
Michael Møller blev læge i 2003, og har siden 2014 været speciallæge i neurologi. I 2023 overtog han den neurologiske speciallægepraksis efter Troels Sørensen.
Michael Møller har været på en række neurologiske afdelinger og har beskæftiget sig med mange områder inden for neurologien, men har en særlig spidskompetence inden for behandling af tilstande med muskeloveraktivitet såsom dystoni og spasticitet. Han har arbejdet med dette på Roskilde Sygehus og på Bispebjerg Hospital. Umiddelbart forud for etablering i speciallægepraksis var han gennem 6 år ansat som overlæge på Rigshospitalet inden for netop dette felt, og sideløbende med arbejdet i praksis har han arbejdet som konsulent på Rigshospitalet ind til juni 2024. Gennem i alt 13 år har han arbejdet inden for feltet og har noget i retning af 7000 behandlinger med botulinum toksin bag sig.
Klinikken har typisk åben mandag til torsdag. Indimellem holder klinikken lukket. Lukkedage skyldes primært deltagelse i kurser og konferencer men også, at Michael Møller har en rådgivende funktion i forhold til danske hospitalsafdelinger, som varetager behandling af dystoni og spasticitet, at han i forskellige sammenhænge underviser og, at han er involveret i forskellige projekter, udarbejdelse af faglige vejledninger med mere. Han er lægefaglig rådgiver for Parkinsonforeningen.
Medlem af følgende faglige selskaber:
- Danske Nervelægers Organisation
- Dansk Neurologisk Selskab
- Dansk Hovedpine Selskab
- Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser
Jeanet Vilhelmsen
Sekretær/assistent
Jeanet Vilhelmsen har arbejdet inden for neurologien i mange år. Hun arbejder på deltid i klinikken, idet hun også er ansat på Rigshospitalet, hvor hun i gennem mange år har arbejdet med en lang række neurologiske patienter, men i særlig grad patienter med spasticitet, dystoni, Parkinsons sygdom og forskellige smertetilstande.
Jeanet Vilhelmsen er med i styregruppen for SkanDySpas – Skandinavisk Uddannelsesselskab for Dystoni og Spasticitetsbehandling, som er et internationalt initiativ for at udbrede kendskabet og kompetencerne, hvad angår behandling af muskeloveraktivitet.
Lægevejen
Du kan se en video med en gennemgang af Lægevejen her: Om lægevejen.dk
Lægevejen.dk kan benyttes til receptfornyelser og email-konsultationer, men vi tilbyder ikke tidsbestilling via internettet. Email-konsultationer og receptfornyelser via lægevejen.dk kræver, at du har et forløb i klinikken og at du er tilmeldt lægevejen. Recept vil typisk kunne fornyes hurtigere telefonisk fremfor skriftlig kontakt.
Email-konsultationer er kun egnet til korte spørgsmål, der kan besvares kort.
Det er ikke tilladt at sende emails med personhenførbare oplysninger i almindelige emails, men vælger du at sende en email til os på info@neurolog.nu skal du huske at angive navn og fødselsdag på den person, det handler om, og vi vil svare via lægevejen.dk
VIGTIGT!! Henvendelser vedrørende akut sygdom, kan ikke finde sted via Lægevejen.dk. Du bør i stedet ringe til din læge.
Botulinumtoksin - f.eks. Botox - et af flere firmanavne
Er Botox en sikker behandling?
Ja, Botox er en tryg og gennemtestet behandling, når den gives af en læge med erfaring. De fleste tåler behandlingen uden problemer. Risikoen for bivirkninger afhænger især af, om de rigtige muskler bliver valgt, og om doseringen passer til netop din krop og dine symptomer.
Michael Møller er speciallæge i neurologi og har mere end 13 års erfaring med Botox-behandling. Han har udført over 7000 behandlinger og arbejder med stor præcision og omtanke for at sikre et godt resultat.
Hvilke bivirkninger kan opstå?
De fleste bivirkninger er milde og går over af sig selv. Her er nogle af de mest almindelige:
- Tunghedsfornemmelse af hovedet: Ved behandling af nakkemusklerne kan man opleve, at hovedet føles tungt i en periode. Det går over af sig selv.
- Synkebesvær: Synkebesvær er en kendt bivirkning ved behandling i halsen – især hvis der gives injektioner i den store skrå halsmuskel (m. sternocleidomastoideus) uden brug af ultralyd. I Klinik for dystoni, spasticitet og anden neurologi anvendes altid ultralyd ved behandling af dystoni i hals- og nakkeregionen, og synkebesvær er ikke forekommet i klinikken.
- Hængende øjenlåg: Ved behandling i panden kan man i sjældne tilfælde få et let hængende øjenlåg. Det går normalt over i løbet af få uger.
- Let svækkelse i ansigtsmuskler: Hvis behandlingen påvirker en nærliggende muskel i ansigtet, kan det give en smule asymmetri, som dog hurtigt retter sig igen.
- Små blå mærker: Der kan opstå en smule ømhed eller et lille blåt mærke der, hvor nålen har været. Det forsvinder som regel hurtigt.
Er der risiko for langvarige bivirkninger?
Langvarige bivirkninger er meget sjældne. Der findes i dag patienter, som har modtaget behandling med Botox flere gange om året gennem flere årtier – uden at der er set nogen tegn på, at det er skadeligt for kroppen.
Hos nogle få patienter, der får meget høj dosis med korte intervaller, kan der opstå såkaldte neutraliserende antistoffer, som med tiden kan gøre behandlingen mindre effektiv. Dette har tidligere været en bekymring, men man ved nu, at risikoen er ekstremt lille.
Nogle patienter, som har fået behandling i samme område gentagne gange, kan opleve, at musklerne gradvist bliver lidt mindre. I visse tilfælde kan det erkendes allerede efter en enkelt behandling. At muskler kan blive mindre har dog sjældent nogen praktisk betydning og bemærkes sjældent i dagligdagen.
Hvad med allergi eller infektion?
Infektion eller allergisk reaktion er teoretisk muligt, men ekstremt sjældent. Hverken vi eller vores faglige kolleger i ind- og udland har set det i praksis.
Andre mulige gener?
I meget få tilfælde kan man i dagene efter behandlingen opleve ganske lette influenzalignende symptomer. Det skyldes kroppens reaktion på stoffet og ses hovedsageligt ved behandlinger, hvor der gives højere dosis – hvilket kun er tilfældet i et lille antal behandlinger. Symptomerne er milde og forsvinder af sig selv.
Hvad betyder behandlerens erfaring?
Behandlerens erfaring spiller en helt central rolle. Risikoen for bivirkninger er lav, når Botox gives af en speciallæge med kendskab til både anatomi, dosering og injektionsteknik. Hos os bliver alle behandlinger nøje tilpasset til den enkelte – med fokus på sikkerhed, præcision og et trygt behandlingsforløb.
Botox er et af flere firmanavne. I daglig tale anvendes ordet Botox synonymt med botulinumtoksin.
Botulinumtoksin fra forskellige firmaer.
Sygdomme
Dystoni – en overset lidelse med mulighed for lindring
Dystoni er en neurologisk bevægeforstyrrelse, hvor muskler trækker sig sammen uden viljens kontrol. Mange oplever, at hovedet drejer, vipper eller ryster – ofte til siden, men nogle gange også fremad eller bagud. Det kaldes cervikal dystoni eller torticollis og er den mest almindelige form for dystoni hos voksne.
Tilstanden kan være både fysisk belastende og psykisk krævende – og den rammer ofte mennesker midt i livet. Spændingerne kan give smerter, træthed og gøre det vanskeligt at deltage i sociale eller arbejdsmæssige aktiviteter.
Behandling – hvad kan man gøre?
Der findes ikke en kur, men flere behandlingsmuligheder kan dæmpe symptomerne.
Den mest anvendte og bedst dokumenterede behandling er injektioner med botulinumtoksin. Mange oplever væsentlig lindring, mens andre kun får begrænset effekt. Behandlingen gentages typisk hver 3.–4. måned.
Tabletbehandling kan forsøges, men effekten er ofte beskeden, og bivirkninger kan være begrænsende.
Fysioterapi kan være et vigtigt supplement og hjælpe med at genoptræne bevægemønstre og mindske spændingstilstande.
I sjældne tilfælde kan det være relevant at henvise til dyb hjernestimulering (DBS).
At leve med dystoni
Dystoni påvirker ikke intelligens eller hukommelse, men den konstante muskelaktivitet kan være udtrættende. Mange oplever, at omgivelserne har svært ved at forstå tilstanden.
For nogle kan det føre til social tilbagetrækning, og undersøgelser viser, at der er øget risiko for angst og depression hos mennesker med dystoni. Af betydning kan være det daglige slid og de begrænsninger, symptomerne medfører.
Behandling i speciallægepraksis – kort ventetid for dystoni
I Klinik for dystoni, spasticitet og anden neurologi i Herlev har vi stor erfaring med behandling af dystoni – særligt cervikal dystoni.
Du kan henvises direkte fra egen læge, og behandlingen er gratis via overenskomst med Region Hovedstaden.
Selvom klinikken har generel ventetid, prioriteres patienter med dystoni højt, da tilstanden ikke går over af sig selv, og fordi behandlingen ofte hjælper markant. Samtidig er dette den eneste neurologiske speciallægepraksis i Danmark, der tilbyder injektionsbehandling for dystoni.
Sådan foregår det
Hvis det ud fra henvisningen er sandsynligt, at der er tale om dystoni, tilbydes behandling som hovedregel allerede ved første fremmøde.
Vi laver en bevægelsesanalyse og måler muskelspænding med EMG. Injektionerne gives med ultralydsvejledning, så vi præcist kan lægge medicinen i det rigtige muskellag. Behandlingen kan dermed løbende tilpasses og opbygges mere effektivt over tid.
Vil du vide mere?
- Læs en patients historie i Dystoniforeningens blad (side 40–41)
- Interview hos Planet Health
- Dystoniforeningen – dansk patientforening
- Sundhed.dk – om dystoni
Spørg din læge
Henvisning er enkel og behandling tilbydes hurtigt. Vi gør os umage for, at patienter med dystoni kommer godt i gang.
Hemifaciale spasmer – ufrivillige trækninger i den ene side af ansigtet
Billedet viser en kvinde med hemifaciale spasmer – karakteriseret ved trækninger i øjen- og mundområdet på venstre side
Hemifaciale spasmer er en tilstand med gentagne, ufrivillige muskeltrækninger i den ene side af ansigtet. Spasmerne begynder ofte omkring øjet og kan senere brede sig til kind og mund. Tilstanden er godartet, men kan være både generende og kosmetisk belastende.
Hvad er symptomerne?
- Ufrivillige ryk og trækninger i øjenområdet
- Spasmer i kind, mundvig og underansigt – ofte i serier
- Øjet kan lukke utilsigtet
- Ansigtet kan virke asymmetrisk, især under tale eller mimik
- Nogle oplever ufrivillig øjenlukning, når de smiler eller taler
Hvorfor opstår hemifaciale spasmer?
I nogle tilfælde skyldes hemifaciale spasmer, at en lille blodåre ligger tæt op ad ansigtsnerven (nervus facialis) dér, hvor den træder ud fra hjernestammen. Det kan irritere nerven og føre til overaktivitet i de tilhørende muskler.
Men i mange tilfælde kan der ikke påvises nogen sikker årsag. Hos nogle opstår tilstanden efter en tidligere ansigtslammelse (facialisparese). Når nerven vokser ud igen, kan der ske en slags “forkert sammensætning” af nervetrådene – såkaldt abberant reinnervation. Det kan give synkinesi, hvor bevægelser i én muskelgruppe aktiverer en anden – for eksempel øjenlukning, når man bevæger munden.
Hvad er forskellen på hemifaciale spasmer og blepharospasmer?
Hemifaciale spasmer optræder altid i den ene side af ansigtet. En anden tilstand, som kan minde om det, er blepharospasmer – her er der tale om ufrivillige sammentrækninger af musklerne omkring begge øjne. Blepharospasmer er en form for dystoni og kan – ligesom hemifaciale spasmer – behandles effektivt med botulinumtoksin (Botox).
Behandling med botulinumtoksin
Hos Klinik for dystoni, spasticitet og anden neurologi tilbyder vi behandling med botulinumtoksin, som virker ved at dæmpe den uønskede muskelaktivitet. Små mængder sprøjtes ind i de relevante ansigtsmuskler. Behandlingen foretages af speciallæge i neurologi med særlig erfaring i behandling af muskeloveraktivitet.
Effekten mærkes typisk inden for få dage og holder som regel 3–4 måneder. Behandlingen kan gentages løbende.
Hvad kan du forvente?
- Tydelig reduktion eller ophør af trækninger
- Øget tryghed i sociale sammenhænge
- Høj sikkerhed og sjældent bivirkninger
- Behandlingen foregår ambulant i rolige omgivelser
Hvornår bør man søge behandling?
Hvis du oplever tilbagevendende trækninger i den ene side af ansigtet – især hvis det varer ved og forstyrrer din hverdag – kan det være hemifaciale spasmer. Tal med din egen læge om henvisning.
Spasticitet
Spasticitet er en tilstand, hvor musklerne bliver overaktive og spændte som følge af en skade i hjernen eller rygmarven. Det kan f.eks. opstå efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning, en rygmarvsskade eller ved sygdomme som multipel sklerose.
Musklerne føles ofte stive, og det kan være svært at bevæge kroppen frit. Nogle oplever også pludselige muskelryk, kramper eller smerter. Spasticitet kan påvirke gang, håndfunktion, påklædning og andre daglige aktiviteter – og kan også gøre det vanskeligere at klare personlig pleje.
Behandling af spasticitet har til formål at gøre bevægelser lettere og mindske gener. Nogle har gavn af træning og udspænding. I andre tilfælde kan man supplere med medicinsk behandling. Når spasticiteten er lokal, kan der være god effekt af botulinumtoksin (Botox), som dæmper de overaktive muskler og gør bevægelserne lettere.
Ved injektionsbehandling med botulinumtoksin tilstræbes typisk:
- Bedring af funktion (f.eks. lettere gang eller brug af arm)
- Lindring af smerter
- Bedring af hygiejne (f.eks. lettere adgang til håndflade eller armhule)
Hos os foretages injektionsbehandling med botulinumtoksin af speciallæge i neurologi med særlig erfaring på området. Behandlingen foregår i trygge rammer og kan gentages efter behov.
Migræne – en usynlig, men invaliderende lidelse
Migræne er en almindelig neurologisk sygdom, som rammer omkring 15 % af befolkningen – hyppigst kvinder mellem 20 og 50 år. Migræne er mere end “bare hovedpine” og kan i sværere tilfælde påvirke både livskvalitet, arbejdsevne og sociale relationer. Mange af vores patienter søger hjælp, fordi migrænen er blevet så belastende, at den tager over i hverdagen.
Hvad er migræne?
Migræne er en tilbagevendende hovedpine, som typisk varer fra 4 til 72 timer og ofte ledsages af kvalme, lys- og lydfølsomhed. Hovedpinen er som regel ensidig, pulserende og forværres ved fysisk aktivitet. Hos nogle kommer der neurologiske symptomer før selve hovedpinen – det kaldes migræne med aura.
Migræne er en funktionel forstyrrelse i hjernen, hvor der sker ændringer i blodkar og nerveaktivitet. Det er ikke farligt, men kan være meget generende. I dag ved vi, at migræne skyldes et samspil mellem genetiske faktorer, hjernens signalstoffer og ydre påvirkninger.
Symptomer på migræne
- Pulserende hovedpine, ofte i den ene side af hovedet
- Kvalme og eventuelt opkast
- Overfølsomhed over for lys, lyde og lugte
- Træthed og nedsat koncentration
- Forværring ved fysisk aktivitet
- Forvarsler (prodromer), fx humørsvingninger, sukkertrang eller gabetrang
- Aura: synsforstyrrelser (flimren, zigzaglinjer), føleforstyrrelser eller talebesvær
Typer af migræne
Migræne uden aura
Den mest almindelige form. Hovedpineanfald uden forudgående neurologiske symptomer.
Migræne med aura
Hovedpinen indledes af synsforstyrrelser eller andre neurologiske symptomer. Auraen varer typisk 15–60 minutter og går over af sig selv.
Kronisk migræne
Ved hovedpine ≥15 dage om måneden – hvoraf mindst 8 dage har migrænekarakter – over en periode på 3 måneder, betegnes det som kronisk migræne. Det er en ofte underbehandlet tilstand, som kan have stor indvirkning på dagligdagen.
Årsager og udløsende faktorer
Migræne skyldes en kombination af arvelige forhold og miljømæssige påvirkninger. Den optræder ofte i familier, og bestemte områder i hjernen – fx hypothalamus – spiller en rolle.
Typiske triggere:
- Søvnforstyrrelser (for lidt, for meget eller uregelmæssig søvn)
- Stress – både ophobning og afspænding
- Hormonelle forandringer (menstruation, p-piller, overgangsalder)
- Uregelmæssige måltider og lavt blodsukker
- Alkohol (især rødvin), koffein, chokolade og ost
- Kraftige lys, blinkende skærme
- Lugte, parfume og vejrskifte
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles på baggrund af en grundig sygehistorie og karakteristiske symptomer. Der findes ingen blodprøve eller scanning, der direkte bekræfter migræne. Din læge eller neurolog vil spørge ind til:
- Hvordan og hvornår hovedpinen opstår
- Varighed og hyppighed
- Ledsagesymptomer som kvalme, aura eller lysfølsomhed
- Evt. familiær forekomst
I særlige tilfælde kan MR-scanning være relevant for at udelukke andre årsager.
Behandling af migræne
Anfaldsbehandling
- Smertestillende som ibuprofen, paracetamol eller Treo
- Triptaner – en målrettet behandling, der dæmper selve migræneprocessen
- Kvalmestillende medicin (f.eks. metoclopramid)
- Rimegepant – en nyere CGRP-baseret behandling, som kan gives ved anfald, hvor triptaner ikke tåles eller virker
*Bemærk: Tilskud til rimegepant kræver opfyldelse af visse betingelser*
Forebyggende behandling
- Forebyggende tabletter – det hyppigst anvendte er candesartan, som er blodtrykssænkende medicin, men som også anvendes forebyggende ved migræne. Der findes også epilepsimedicin, som i nogle tilfælde kan forebygge migræne.
- Botulinumtoksin (Botox)
- CGRP baseret medicin – gives som injektion eller tablet og hæmmer et centralt signalstof i migræneprocessen
- Livsstilsregulering, herunder søvnmønster, kost og stressniveau
Ikke-medicinske tiltag
- Regelmæssige rutiner for søvn og måltider
- Stresshåndtering og afspændingsteknikker (f.eks. mindfulness, yoga, fysioterapi)
- Nogle forsøger diætændringer. Kostomlægning har dog sjældent stor betydning, og man kan let komme til at bruge meget mental energi på at udelukke det ene fødeemne efter det andet – uden reel effekt.
- Fysisk aktivitet i moderat form kan virke stabiliserende
Migræne og arbejdsliv
Migræneanfald kan ramme uforudsigeligt og påvirke både arbejdsevne og sociale funktioner. Sygdommen er usynlig for andre og kan derfor være svær at forklare. Det er vigtigt at tale med sin læge, hvis migræne går ud over arbejdsdagen – både i forhold til behandling og eventuelle tilpasninger.
Hvornår bør du søge neurolog?
- Ved hyppige eller meget voldsomme anfald
- Hvis du har svær migræne med aura
- Hvis anfaldene påvirker arbejde, familie eller fritid
- Hvis du ikke opnår tilstrækkelig effekt af nuværende behandling
- Hvis du har bivirkninger eller overforbrug af anfaldsmedicin
- Ved mistanke om kronisk migræne
Der er nogle forebyggende behandlinger, som endnu ikke kan gives i neurologisk speciallægepraksis, men kun på hospitalernes hovedpineklinikker. På grund af disse barrierer er det nødvendigt at henvise nogle patienter videre til hospitalerne. Reglerne på området forventes ændret inden for nogle måneder, sådan at det i neurologisk speciallægepraksis fremover vil kunne ordineres behandling, som hidtil har været forbeholdt hospitalerne. Behandlingsmulighederne hos privat praktiserende neurologer forventes derfor i løbet af de kommende måneder at blive udvidet, og en mindre del af migrænebehandlingen forventes fremover at skulle foregå i hospitalsregi.
Opsummering
- Migræne er en udbredt og invaliderende lidelse
- Symptomerne kan behandles og ofte forebygges
- Der findes både klassiske og nyere behandlinger, CGRP baseret medicin
- Ved kronisk migræne er det vigtigt med specialiseret vurdering
Under udarbejdelse
Find vej
Klinikkens adresse er: Herlev Ringvej 2C, 1. tv, 2730 Herlev.
Klinikken ligger på 1. sal i Herlev Sundhedshus.
Der er handicapvenlig adgang (handicap P-plads, niveau-fri adgang, alle døre over 77 cm i bredden, elevator og handicaptoilet).
Parkering findes bag bygningen på Hyrdindestien.
Gratis og ubegrænset parkering findes bag bygningen på Hyrdindestien.
Link til "God adgangs" omtale af klinikken
Billeder fra klinikken
