Nyhed i klinikken: behandling for muskeloveraktivitet via sygesikringen med virkning fra april 2024

Hemifaciale spasmer er en tilstand med små ufrivillige sammentrækninger i den ene side af ansigtet, som i de fleste tilfælde primært forekommer ved øjet.

I en række tilfælde vides ikke hvorfor tilstanden er opstået. Det kan opstå fordi facialisnerven, som forsyner ansigtets små musker, bliver irriteret af et blodkar, som ligger lige op ad nerven. Det kan også skyldes, at nerven er blevet overfølsom efter en tidligere ansigtslammelse. Hemifaciale spasmer er lette er behandle med overfladiske indsprøjtninger med botulinumtoksin i ganske lav dosering, og typisk opnås næsten fuld symptomfrihed.   

Blefarospasmer er ufrivillige spasmer i muskulaturen omkring øjnene. Bleparospasmer kan optræde som et isoleret fænomen uden at anden sygdom kan påvises. Andre gange er blefarospasmer led i en anden sygdom. Ofte afhjælpes blefarospasmer godt af botulinumtoksin. 

NB: for nuværende kan klinikken ikke tilbyde indsprøjtninger med botulinumtoksin (Botox og tilsvarende) via sygesikringen i forbindelse med spasticitet. Der arbejdes på en aftale således at patienter med spasticitet og dystoni bliver ligestillede. Klinikken forventer at kunne indgå aftale med Region Hovedstaden/Danske Regioner inden for nogle måneder.  

En hyppig årsag til spasticitet er apopleksi, det vil sige blodprop eller blødning i hjernen. Der er dog en lang række øvrige neurologiske sygdomme, som kan være udløsende.

Efter apopleksi vil op mod hver tredje udvikle spasticitet, men dog kun ca. 12% i invaliderende grad. Spasticitet kan vise sig på mange måder. Nogle patienter har en konstant muskelspænding. Hos andre optræder spasticiteten ved hurtige bevægelser eller ved ganske bestemte aktiviteter

Der kan være en række grunde til at behandle spasticitet medikamentelt. 

• Ofte opnås via den muskelafslappende virkning en god smertestillende effekt, og dette er den hyppigste grund til at give indsprøjtningerne.  
• Bedring af funktion. Eksempelvis opnår en del en bedre håndfunktion ved at de muskler, som bøjer albuen, svækkes, således at det bliver lettere at række ud efter ting. En bedre funktion af hånden kan desuden ofte opnås ved at dæmpe spasticiteten i de muskler, som bøjer fingrene. En bedre gangfunktion kan opnås ved, at en abnorm fodstilling rettes op, eller ved at en spastisk lårmuskel behandles, så det bliver lettere at bøje knæet. Undertiden øges gangdistance og ganghastighed.  
• Bedring af hygiejne. Spasticiteten kan bevirke, at det er svært at få adgang til håndflade, armhule eller skridtet, hvilket er en hyppig årsag til svamp, sår og lugtgener. At hygiejne gøres lettere, kan betyde meget i dagligdagen for såvel den enkelte som for omgivelserne.  
• På- og afklædning kan blive lettere. 
• Forbedret søvn på grund af afhjælpning af natlige spasmer og mulighed for bedre lejring.  

Behandling med piller kan dæmpe spasticitet og ofte bruges indsprøjtninger og piller i kombination. Indsprøjtninger har en meget lokal effekt, hvorimod piller påvirker hele kroppen. Ofte har piller kun en beskeden effekt i denne sammenhæng, og generelt er der mange bivirkninger.

Ofte bruges indsprøjtninger og piller i kombination. Indsprøjtningerne har en meget lokal effekt, hvorimod piller påvirker hele kroppen. Fysioterapi kan have en dæmpende effekt på spasticiteten, og sammen med botulinum toksin kan fysioterapi og herunder eventuel brug af skinner forebygge udvikling af kontrakturer (indskrænket bevægelighed grundet skrumpning af bindevæv i relation til led). I en del tilfælde kan kirurgiske indgreb afhjælpe spasticitet. Langt hyppigst er en såkaldt achillesseneforlængelse, som er et mindre ortopædkirurgisk indgreb. En ganske lille undergruppe kan hjælpes af forskellige neurokirurgiske tiltag. Således er flere lægelige specialer involveret ved nogle af patienterne.

Er botulinumtoksin sikkert?

Behandlingen med botulinumtoksin tåles generelt godt. Bivirkninger kan opstå og er primært relateret til forkert muskeludvælgelse/teknik ved indsprøjtning eller for høj dosering. Risikoen for bivirkninger hænger nøje sammen med behandlerens erfaring. Neurolog Michael Møller har 12 års erfaring med behandlingerne og mere end 6000 behandlinger bag sig.

Eventuelle bivirkninger skyldes i de fleste tilfælde for kraftig muskelafslappende virkning. Ved behandling af nakkemuskler kan hovedet komme til at virke generende tungt og ved behandling fortil på halsen kan optræde synkebesvær i typisk mild grad (optræder stort set aldrig ved erfarne behandlere). I ansigtet kan der f.eks. opstå hængende mundvig eller et hængende øjenlåg. Ved for kraftig svækkelse af muskelkraften i en arm eller et ben kan førligheden påvirkes, således at det f.eks. kan blive sværere at bære noget eller det kan blive sværere at gå. Typisk er sådanne bivirkninger kun til stede i de to til fire uger, hvor effekten af medicinen er kraftigst. 

Selve indsprøjtningerne kan give anledning til mindre blødninger i musklerne. Det kan give smerter og bevægeindskrænkning, og det kan vare flere dage, før ubehaget er helt væk. Det udgør sjældent noget større problem.

Infektion og allergisk reaktion kan teoretisk opstå, men hverken vi eller andre behandlere i ind- og udland, som vi har drøftet dette med, har været ude for det.  

Ved meget høj dosering kan der undertiden i dagene efter indsprøjtningerne optræde lette influenzaagtige symptomer. 

Hvor kan jeg læse mere: 

Hvad er Botox®? - Find information på Medicin.dk

Under udarbejdelse

Under udarbejdelse